DM-ugen
Stort sportevent, der viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Afvikles i Herning i 2026.

Herning bliver værtsby for en stor medaljefest under DM-ugen, som fungerer som en form for mini-OL. Alle arrangementer er gratis for publikum, og byen omdannes til et pulserende sportscentrum med dansk topidræt, som skaber en unik mulighed for at opleve sport integreret i bymiljøet.
I alt 47 sportsgrene, herunder landevejscykling, luftsport og minigolf, vil konkurrere om danmarksmesterskaberne i Herning.
DM-ugen blev første gang afholdt i 2022 og 2023 i Aalborg. I 2024 var det Herning, der lagde byrammer, idrætsfaciliteter og kulturinstitutioner til den enorme idrætsbegivenhed. i 2026 bliver Herning værtsby igen.
Herning er blandt andet blevet tildelt værtskabet for DM-ugen på grund af byens evner til og erfaring med at koble store sportsaktiviteter sammen med folkefest og underholdning i byens rum, som tilfældet har været med tidligere afholdte kæmpeevents i Herning eksempelvis VM i håndbold, VM i ishockey og VM i ridesport.
Kom og prøv
Under DM-ugen får besøgende masser af chancer for at deltage aktivt i forskellige sportsgrene.
"Kom og prøv"-park bliver oprettet inde midt centrum , hvor der vil være mulighed for at afprøve en bred palette af idrætsdiscipliner.
DM-ugen app
Få overblik over sportsgrene, program, venues og meget mere.
Apple App Store
Hent her
opdateret app kommer senest 1/6-2026
Google Play Store
Hent her
opdateret app kommer senest 1/6-2026
Aktiviteter i løbet af ugen
Her ses en oversigt over nogle af sportsgrenene, og andre aktiviteter der udfolder sig i løbet af ugen. Aktiviteter tilføjes løbende, så hold øje!
Det fulde program kan findes på www.dmugen.dk

DM i landevejscykling 2026
Oplev DM i landevejscykling i Herning den 26. og 28. juni med enkeltstart fredag og linjeløb søndag med Danmarks bedste ryttere.
Velkommen til Herning
Udforsk byen og find restauranter, butikker, overnatning m.m.
Hvad er der ellers på tapetet?
Vi har et hav af events klar til dig. Dyk ned i vores eventkalender og køb billetter til nye oplevelser.








