International Street Art Festival
Oplev farverig street art i Brande – midt i Midtjylland fra den 26. - 28. juni 2026. Gå på opdagelse blandt internationale 3D-kunstværker, som kan ses i bybilledet, så længe vejr og vind tillader det.



Oplev gadekunst i verdensklasse – også efter festivalen
Den 10. udgave af International Street Art Festival i Brande finder sted den 26.–28. juni 2026 og forvandler byens midtby til et levende udendørs galleri.
Fest og farver
Brande vil summe af liv for både store og små, og der vil være masser af aktiviteter for hele familien. Byens butikker, caféer og restauranter byder velkommen med lækkerier og gode tilbud.
Street Art som kunstform
Succesen gentages nu for tiende gang med deltagelse af topprofessionelle gademalere fra hele verden, som forvandler byen til et sandt kunstmekka på bare tre dage. De er vildt dygtige, så det kan du godt glæde dig til.

Kom og oplev de fascinerende kunstværker
Mere end bare kunst – en by i feststemning
Festivalen byder på et væld af aktiviteter for hele familien. Storegade bliver omdannet til et kunsthåndværkermarked med unikke produkter fra lokale og regionale kunsthåndværkere.
I Jernbanegade kan besøgende nyde lækkerier fra forskellige Street Food-boder, der tilbyder alt fra lokale specialiteter til internationale retter.
Kunstudstillinger og kreative workshops finder sted i RemisenBrande, Sognegården og Artium, hvor både børn og voksne kan deltage i aktiviteter som ikonværksted, ansigtsmaling og skattejagter.


Børne Street Art – se de små værker i bybilledet
Under Street Art Festivalen 2026 får børn mulighed for at udfolde deres kreativitet med farver og kridt på torvet i Brande. Aktiviteten "Børne Street Art" er populær og tiltrækker mange familier, der sammen skabte fantasifulde og farverige gadekunstværker.
Selvom festivalen 2025 er slut, kan du stadig finde spor af de små børneværker rundt omkring i byen – på fortove og flader, hvor sol, regn og tid langsomt vil lade dem forsvinde. Gå en tur og se, hvordan byens yngste har sat deres kunstneriske præg på Brande.

Lad børnene slippe fantasien løs
Spis hos de lokale caféer og restauranter
Overnatning
Bo på Hotel Dalgas og vær helt tæt på festivalen under dit ophold. Lige uden for Brande finder du Brande Camping.

Læs mere om International Street Art Festival 2026
Læs mere om festivalen på www.streetartbrande.dk
info@streetart-denmark.com
Festivalarrangør: Brande City
Tlf.: +45 4010 4108




