Kunst og Kultur
Oplev det kreative kulturliv – fra gallerier og museer til street art, monumenter og kunstruter i Herning og Ikast-Brande.
Velkommen til kunstens verden.
Her blomstrer et mangfoldigt og levende kulturliv – midt i det midtjyske. Du kan gå på opdagelse i moderne kunst, prisbelønnede museer, farverige gavlmalerier, grønne kunsthaver og stærke lokale fællesskaber.
Et af højdepunkterne er den Internationale Street Art Festival i Brande, som hvert år tiltrækker tusindvis af gæster og forvandler byens mure til levende lærreder.
Museer og gallerier
Herning og Ikast-Brande rummer en stærk kunst- og kulturarv med museer i international klasse og spændende gallerier. Her kan du opleve alt fra moderne samtidskunst og farverig COBRA til tekstilhistorie og lokale udstillinger. Et oplagt stop for både kunstelskere og nysgerrige besøgende.

HEART - Herning Museum of Contemporary Art
Besøg HEART - Herning museum of Contemporary Art og oplev et kunstnerisk univers i unikke rammer. Museet er internationalt anerkendt og lokalt værdsat med formålet at udstille, formidle, bevare og indsamle samtidskunst.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Besøg Carl-Henning Pedersen og Else Alfets museum i Herning og oplev en verden af kunst og alsidige kulturelle oplevelsesmuligheder ifm. særudstillinger. Lad fantasien få frit spil blandt de farverige væsener og frit svævende fantasifigurer, som netop er Carl-Henning Pedersens særpræg.

Tekstilmuseet
Besøg Tekstilmuseet hvor både små og store får indblik i tekstilindustrien, som gennem tiden har givet udvikling samt identitet til Midtjylland.

Nørgaardstudio / Galleri Nørgaard
Street art, gavlmalerier og kunst i det fri
I Herning og Ikast-Brande møder du kunsten dér, hvor du mindst venter det – på gavle, mure og i byrummet. Farverige vægmalerier, skulpturer og street art giver byerne personlighed og fortæller lokale historier under åben himmel. Kunst i det fri, som alle kan opleve.
Kulturhuse og kreative fællesskaber
I Herning og Ikast-Brande danner kulturhuse og lokale samlingssteder rammen om et levende kulturliv. Her mødes mennesker om musik, teater, udstillinger og fællesskab. Oplev stemningsfulde scener, kreative værksteder og aktiviteter for både børn og voksne – året rundt og over hele området.

MCH Herning Kongrescenter

Fermaten

Dolphin Garage

Hjertet

Se alle kulturhuse
Kunsthaver og grønne åndehuller
I Herning og Ikast-Brande finder du flere steder, hvor natur og kunst smelter sammen i smukke og sanselige omgivelser. Her kan du gå på opdagelse blandt skulpturer under åben himmel, opleve kunst integreret i landskabet eller nyde en pause i grønne parker med historiske og kunstneriske elementer.









